Premier League 2021/22: Mere City eller en overraskelse på vej?

content-team-6064853-19201Kilde: Pixabay

Den nye Premier League-sæson venter lige om hjørnet, og efter en pokal til City i sidste sæson, kan der være mere konkurrence i denne.

Efter en lang og kaotisk sæson kronet med et EM har fodboldeuropa været på en fortjent ferie hen over sommeren. I midten af August går det dog løs igen, og her kommer manges øjne til at vende sig mod Premier League. Her vil de forsvarende mestre fra Manchester City være opsatte på at forsvare deres pokal, men de møder svær modstand fra nogle af de andre storhold.

Manchester City regnes stadig som favoritter

Efter en turbulent start på sæsonen fik Guardiola vendt situationen til en sådan grad, at Manchester City vandt Premier League-pokalen med hele 12 point ned til andenpladsen. Specielt i den sidste del af sæsonen så de stærke ud, og de lyseblå nåede endda hele vejen til finalen i Champions League, hvor de dog trak det korte strå mod Chelsea. Guardiolas mandskab regnes dog stadig for at være det bedste hold i England, og kigger vi nærmer på Premier League odds hos bet365, er de også favoritter til at genvinde det engelske mesterskab. Det giver i juli odds 1.66, hvis det sker.

content-footballs-3597192-12801Kilde: Pixabay

Chelsea rider på en bølge af succes

Chelsea regnes ifølge bookmakerne for at være en af de største udfordrere til Guardiolas tropper, og de giver i juli odds 6.00 på at vinde Premier League. Chelsea fik ligesom Manchester City en sløj start på sæsonen sidste år, men efter Thomas Tuchel trådte til som træner i januar, kom der andre boller på suppen. Chelsea vandt nærmest alle kampene, og chokerede alle da de endte med at slå Manchester City i Champions League finalen. Den massive succes fik også klubejer Roman Abramovich til at forlænge kontrakten med Thomas Tuchel, der altså nu er at finde i Chelsea indtil 2024.

Manchester United i fremgang

Siden Ole Gunnar Solskjær tog over, har de røde djævle været i fremgang, og måske det bliver i denne sæson at det hele kulminerer. Specielt tilgangen af Jadon Sancho kan vise sig at blive afgørende for Manchester Uniteds titelchancer. Kan den norske træner få Sancho op i fulde omdrejninger, bliver United virkelig svære at have med at gøre. Sidste sæson endte de på andenpladsen, og skulle de gå hen og vinde i år, giver det i juli odds 9.00.

Liverpool får van Dijk tilbage

Vi må heller ikke glemme Liverpool, der håber på en bedre sæson end den sidste. De startede sæsonen på den værst tænkelige måde, da deres defensive anker Virgil van Dijk løb ind i en grim knæskade i en af sæsonens første kampe. Det holdte ham ude resten af sæsonen, og Liverpool led i mange kampe på grund af hans fravær. Lige pludselig var den ellers så stærke defensiv blevet skrøbelig, og selvtilliden dalede i truppen. Liverpool fik dog en stærk afslutning på sæsonen, hvor Jürgen Klopps mandskab fik kæmpet sig tilbage til toppen af Premier League, og endte faktisk på tredjepladsen efter en dramatisk sidste spillerunde. Meget tyder på at van Dijk bliver klar til sæsonstarten, og det kan vise sig at blive afgørende for Jürgen Klopp og co., der i juli giver odds 6.00 på at vinde ligaen.

Uanset hvem der løber med det længste strå i denne sæsons Premier League, så bliver det spændende at følge. Manchester City ligner igen i år det stærkeste hold, men konkurrenterne har forstærket sig, og der venter helt sikkert mere konkurrence for Guardiola i denne sæson.

Be the first to comment on "Premier League 2021/22: Mere City eller en overraskelse på vej?"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*


Premier League 2021/22: Mere City eller en overraskelse på vej?

af Peter77 Læs også: 3 min
0