Flere og flere kroner finder vej til de danske opsparingskonti, men danskerne placerer ikke deres hårdt optjente penge på konti med fordelagtige renter. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, som Nykredit har foretaget en analyse af, er 46 milliarder danske kroner siden dette års begyndelse blevet anbragt på konti, hvor renten er 0 – i stedet for på konti, hvor renten ligger på 1 procent.

Det er ellers ikke kun de store banker, der kan tilbyde opsparingskonti, men også de små nichebanker. Kviklån er ellers hvad disse primært er kendt for, hvor lånene er kendetegnet ved at være nemme og hurtige lån med forholdsvis høje renter. Men disse små banker, såsom Santander Consumer Bank og Ikea-ejede Ikano Bank, tilbyder også konti, hvor kunderne kan placere deres opsparing. Og med disse konti hører endda attraktive renter. Bankerne har haft stor succes med disse produkter, men selvom de fordelagtige udbud er mange, er der umiddelbart for få bankkunder, der benytter sig af dem.

Så hvorfor ser vi denne tendens? Svaret er sandsynligvis, fordi kunderne før har været vant til endnu højere renter på deres indlån.

– Bankkunderne er vant til, at de for få år tilbage kunne få 3 til 4 procent på højrentekonti. Derfor vil mange nok opleve, at det ikke kan betale sig at binde deres opsparing, hvis de kun får én procent, forklares på Business.dk af Johan Juul-Jensen, der er forbrugsøkonom ved Nykredit.

I forlængelse heraf mener han, at kunderne muligvis ser flere fordele ved at kunne placere deres opsparede kroner på en konto, hvor de både kan hæve og sætte penge ind fra dag til dag.

Generelt har danskerne gennemsnitligt 100.000 danske kroner stående på en almindelig indlånskonto, hvor renten ligger på 0 procent.

– Så stort beløb er det de færreste, der har brug for at have til at stå. Alternativt bør flere danskere nok overveje, om pengene i stedet skulle bruges til at betale af på lånet eller til at investere i bil eller bolig, udtaler Johan Juul-Jensen.

Ekspert: Andelsboliglån har for høje renter

Selvom rentefesten er forbi, og renten igen er steget på de fastforrentede realkreditlån, er det stadig endnu dyrere at låne penge til køb af andelsboliger. Det konkluderer Politiken efter at have foretaget en rundringning til landets største banker.

Det er en ret kompliceret proces at skulle igennem, hvis man skal have fingrene i et billigt andelsboliglån. Blandt andet skal hele debitors økonomi samles i banken. Derudover skal boligen have en bestemt størrelse, eller også er det kun muligt at låne til en mindre del af andelsbevisets værdi.

Ansøgningsforløbet for et andelsboliglån er altså langt mere vanskelig, end det eksempelvis er tilfældet med et forbrugslån. Udbydere af hurtig lån stiller ikke ubehagelige spørgsmål i forhold til årsagen til lånet, og når låntagers ansøgning er godkendt, modtager han eller hun de lånte penge på sin konto i løbet af få dage.

Renten på andelsboliglån følger ikke markedet, og det er langt fra usædvanligt, at renten på lån til en andelsbolig ligger på mellem 5 og 7 procent. Selvom renten er lavere, end hvad vi førhen har set, mener John Norden, som er direktør i Mybanker, ikke, at det er fair for nuværende og kommende boligejere, at renten skal være så høj. Denne udtalelse bringes på DR.dk, og du kan læse hele konteksten her.

– Der er stadig mange andelsboligejere, der betaler en rente på 5, 6 eller 7 procent på deres lån, og det er simpelthen for meget. Renten bør ligge på omkring 4 procent eller lavere, udtaler han.

Ingen sammenhæng mellem rente og risiko

John Nordens mening om de høje renter bakkes op af Curt Liliegren, som er sekretariatschef på Boligøkonomisk Vicecenter.

– Det er eksorbitant. Man må spørge sig selv, hvad der berettiger så høj en rente. Med en inflation på 0,5 procent, er det umiddelbart svært at forstå. Ifølge artiklen på dr.dk, understreger han, at renten bør ligge på mellem 2 og 6 procent.

– Renten skal jo afspejle den risiko, der er ved lånet, tilføjer han.