Bag gips og fliser: Sådan finder du den tidligere ejers gør-det-selv-projekter

Mand laver gør-det-selv-projekt ved køkkenvasken.

Du træder ind i dit nye hjem, og det ofte i fin stand, når du får nøglerne. Væggene er malet, badeværelset er flisebelagt, og lyset tænder, når du trykker på kontakten. Men under overfladen kan der gemme sig gør-det-selv-arbejde, som den tidligere ejer har lavet. Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men det er klogt at vide, hvad du har overtaget. I mange gør-det-selv projekter kan der nemlig være ting, der er blevet overset, bygget forkert – eller er direkte ulovlige. EAROS guider dig til at finde frem til dem.

Når gør-det-selv-arbejdet bliver en udfordring

Mange danskere er dygtige med værktøjet, og meget gør-det-selv-arbejde holder fint i årevis. Udfordringen opstår, når projekterne rører ved el, vand eller vådrum. Her har små fejl store konsekvenser, og fejlene kan være usynlige i lang tid. En utæt samling bag en gipsvæg kan sive i årevis, før du ser en plet. En forkert tilsluttet ledning kan blive varm uden at give dig nogen advarsel. Derfor handler det om at opdage problemerne, mens de stadig er små og billige at løse.

Den bedste start på din gennemgang af boligen starter faktisk ikke med en skruetrækker – men i stedet med en mappe.

Start med dokumenterne

Bed sælgeren eller ejendomsmægleren om alt, hvad der findes af dokumentation. Det gælder fakturaer fra håndværkere, garantibeviser og eventuelle tegninger af ombygninger.

Hvis du har købt huset gennem huseftersynsordningen, har du også en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport. Læs dem grundigt, også bemærkningerne med lav karakter. Kommunens byggesagsarkiv kan desuden vise, om større ændringer er anmeldt eller godkendt. Mangler der papirer på et nyt badeværelse eller en flyttet væg, er det et tegn på, at ejeren selv har stået for det.

De tydelige tegn på amatørens gør-det-selv-arbejde

Når papirerne er gennemgået, er det tid til at bruge øjnene. Gå huset igennem rum for rum med god tid og en lommelygte.

1. Elinstallationer

Læg mærke til stikkontakter, der sidder skævt, eller dåser, der ikke flugter med væggen. Ledninger, der løber løst under lister eller forsvinder ind i hulrum uden rør, er også et advarselstegn. Det samme gælder sammensplejsede ledninger med isoleringstape. Slår sikringerne ofte fra, eller får du små stød fra apparater, bør du reagere med det samme.

2. Badeværelse og køkken

Badeværelset og køkkenet er klassiske steder for gør-det-selv-renoveringer. Kig efter revner i fugerne, fliser der lyder hule, og gulve med for lidt fald mod afløbet. Mørke skjolder ved dørkarmen eller en muggen lugt kan betyde, at vandet finder vej bag fliserne. Ofte skyldes det en manglende eller forkert lagt vådrumsmembran.

Hold også øje med vandmåleren. Stiger forbruget uden grund, kan der være en lækage et sted i huset.

3. Kig bag overfladen uden at rive ned

Du behøver heldigvis ikke åbne væggene for at blive klogere. En simpel ledningssøger eller metaldetektor kan vise, hvor kabler og rør løber. Et termisk kamera afslører varme rør og fugtige områder, som ikke ses med det blotte øje. Begge dele kan lejes eller købes til en overkommelig pris.

Hvad må du egentlig selv lave i hjemmet?

Det er nyttigt at kende grænsen for lovligt gør-det-selv-arbejde. Så kan du vurdere, om den tidligere ejer har bevæget sig over stregen.

Som boligejer må du skifte eksisterende kontakter og stikkontakter, hvis der er jordforbindelse og HPFI-relæ. Du må også hænge lamper op og udskifte ledninger på løse apparater. Nye faste installationer, arbejde i eltavlen og el i vådzonerne omkring bruser og badekar kræver derimod en autoriseret elinstallatør. Det samme gælder de fleste ændringer på vand- og afløbsrør. Har ejeren trukket nye kabler i væggene, er det altså ikke lovligt udført.

Den grænse får også betydning, hvis uheldet er ude.

Når forsikringen stiller spørgsmål

Mange boligejere tror, at husforsikringen dækker alt, hvad der går galt i hjemmet. Når det gælder den tidligere ejers gør-det-selv-arbejde, er det sjældent tilfældet. Her er det nemlig afgørende, hvornår fejlen opstod.

Skader og ulovlige installationer, der allerede fandtes, da du overtog huset, hører under ejerskifteforsikringen. Det gælder for eksempel et badeværelse uden korrekt membran eller kabler trukket i væggene uden autorisation. Ejerskifteforsikringen dækker typisk skjulte fejl, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. Forhold, der står i rapporterne, er som regel ikke dækket. Ejerskifteforsikringen dækker også ofte udgiften til at lovliggøre en ulovlig installation. Har sælgeren brugt huseftersynsordningen, er det derfor normalt forsikringen og ikke sælgeren, du skal rette kravet mod.

Husforsikringen dækker derimod pludselige skader, der opstår, mens du ejer huset – som brand eller et sprængt rør.

Det udslagsgivende for, hvilken forsikring der dækker, er altså ikke om det er gør-det-selv eller ej. Det vigtige er i stedet, hvornår fejlen opstod. Hvis en dårlig gør-det-selv løsning har ført til en skade, der var til stede ved overtagelsen, så er det under ejerskifteforsikringen. Hvis den samme amatørløsning er årsag til en skade, der først opstår, efter du har overtaget boligen, så er det i stedet husforsikringen.

Dansk Boligforsikring er en af de store forsikringsselskaber inden for ejerskifteforsikring. Hos Dansk Boligforsikring kan du læse mere om, hvilke skader og gør-det-selv fejl, der falder under ejerskifteforsikringen. Hvis du har svært ved at definere, præcis hvornår skaden er sket, så kan en byggesagkyndig fra forsikringsselskabet hjælpe. Det er altid en god ide at anmelde mistænkelige fund hurtigt og at læse dine forsikringsbetingelser grundigt.

Få en fagperson til at vurdere fundet

Har du fundet noget mistænkeligt, så lad en fagperson kigge på det. En elektriker kan lave et el-tjek og give dig en rapport over installationerne. En VVS’er eller en bygningssagkyndig kan vurdere badeværelset og rørene. Det koster lidt nu, men kan spare dig for store udgifter senere. Er huset nyligt købt, kan fundet også have betydning for en eventuel sag mod sælgeren.

Alle huse bærer spor af dem, der har boet der før. Mange af sporene er charmerende, andre kræver opmærksomhed. Når du kender den tidligere ejers gør-det-selv-projekter, kan du bo trygt og planlægge dine egne forbedringer på et sikkert grundlag.

Hvis du er boligejer, så kan det være en god ide at pege din opmærksomhed mod træværket i boligen, før vinterens kulde kommer. Her på EAROS får du den komplette guide til at beskytte træet i din bolig i de kolde måneder.

Be the first to comment on "Bag gips og fliser: Sådan finder du den tidligere ejers gør-det-selv-projekter"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*


Bag gips og fliser: Sådan finder du den tidligere ejers gør-det-selv-projekter

af Bjørn Henriksen Læs også: 6 min
0